Get Adobe Flash player

Andelsboliglån til studerende

Københavns Andelskasse tilbyder generelt en meget fleksibel andelsboligfinansiering, men nu går vi skridtet videre og tilbyder studerende en ekstra låneramme, så renterne først skal betales tilbage, når studiet er gennemført.
 
Når boligudgiften begrænses, falder behovet for erhvervsarbejde, og når boligstandarden samtidig forøges, er alle forudsætninger for et kort og godt studieforløb tilstede, og dermed er Københavns Andelskasse med til at opfylde et ønske fra politisk hold.
 
En stor undersøgelse* har vist at studerende har følgende ønsker til deres studiebolig:
 
  • Prisen skal være til at betale på et SU-baseret budget uden så meget erhvervsarbejde, at det går udover tiden til studiet.
  • Boligen skal ligge i nærheden af uddannelsesstedet og det levende bymiljø.
  • Der skal være plads til både studie, privatliv og fællesskab. Boligen skal være funktionel, rar og tryg, så den føles som et hjem.
 
Boliger, som lever op til ovennævnte krav, er meget svære at finde. Og hvis ikke man har forældre, som kan finansiere en ejerlejlighed, er de studerende ofte henvist til lejetilbud, hvor kvaliteten af boligen sjældent står mål med lejen.
Med vores finansieringstilbud er studieboligen, som lever op til ønskerne, inden for rækkevidde.
 
Et lån til betaling af renter er naturligvis ikke gratis, og når studiet er gennemført, er der en regning som skal betales. Til gengæld venter der forhåbentlig også et godt job, så der bliver råd til at betale af på lånet. Og når studiet gennemføres hurtigere, fordi den studerende kan begrænse erhvervsarbejdet, bliver livslønnen også større.
 
Når vi gennemgår dine muligheder, får du fuldstændig klarhed over din boligøkonomi. Vi beregner:
 
  • Din økonomi under studiet
  • Skatten hvis du udlejer et værelse
  • Din gæld når studiet er gennemført
  • Ydelsen på dine lån når studiet er færdigt.
 Og så laver vi selvfølgelig også vores sædvanlige kritiske gennemgang af dit andelsboligkøb, hvor vi sikrer os og dig, at prisen på andelsboligen er i orden, og at andelsboligforeningen har en sund finansiering, så der ikke kommer nogle ubehagelige økonomiske overraskelser.
 
Du skal være opmærksom på følgende forhold, som ifølge Finanstilsynet udgør en særlig risiko, hvis du finansierer dit andelsboligkøb med vores andelsboliglån til studerende:
 
  • Værdien af andelsboligen kan falde, og når du finansierer købet med et lån, hvor gælden stiger i stedet for, at du afdrager på lånet, så kan virkningen af prisfaldet blive ekstra stort, fordi du også har en højere gæld.
  • Når uddannelsen er færdig har du en højere gæld, og du skal derfor betale en højere ydelse.
  • Du kan måske ikke få et job, når uddannelsen er færdig, men du skal som udgangspunkt stadig starte afvikling af lånet, og det kan betyde, at dit rådighedsbeløb bliver lavere, end hvis du får et job med en god løn.
  • Hvis du ikke gennemfører studiet, eller skifter studieretning kan det påvirke din økonomi, fordi der er en grænse for, hvor længe lånet kan løbe med de særlige vilkår, og lånet skal afvikles, når denne grænse er nået.

Du kan læse mere detaljeret om de 4 forhold ved at klikke på linket nedenfor. 

*DSK – Danske elever og Studerendes Kollegieråd, offentliggjorde i Juni 2010 en undersøgelse, hvor 3.210 studerende i København og Århus har besvaret et spørgeskema med temaet ”Hvad er en god studiebolig, og hvad betyder den for at få en god uddannelse og et godt studieliv”.
 

 

 

Amagerbrogade 30 st. th. | 2300 København S | T: 35 43 34 24 | E: post@andelskasse.com